CARINA

Carina Rask Vernersen - Marketing, tryksager og design

Grafiker, designer, konsulent, sælger, kunstner; kært barn har mange navne… Ved ikke om man kan kalde mig kær, heller ikke om man kan kalde mig et barn mere, men mange navne har jeg vist.

Jeg er oprindelig uddannet grafiker fra reklamebureau, men også gået på kunstseminaret i Nørresundby, taget kurser i grafisk-  og webdesign. Dette er dog kun et udgangspunkt for de mange ting jeg igennem årene har erhvervet mig indenfor reklamebranchen.

Derfor kan du nyde godt af både en grafikers meget nøjagtige øjne, en kunstners kreative og farverige sanser, en markedsføringskonsulents sans for at se nye horisonter og en sælgers næse for forretning.

Ofte tager mine opgaver udgangspunkt i et tema, en følelse, en sang, eller et billede, alt efter hvordan jeg får fremlagt opgaven fra kunden. Jeg arbejder med harmoniske farvesammensætninger, klassiske og anderledes skrifttyper, flotte redigeret og manipuleret billeder. Mit speciale er, at sammensætte kreative penselstrøg, tusch- og blyantstreger og tegninger med det mere hårde og standardiseret computergrafik.

En opgave skal altid ses som et unikt projekt, hvor vi går ind og tager udgangspunkt i den enkelte person eller virksomhed, derfor er ordet ”kreativ” også vigtigt i vores arbejde, så dine opgaver bliver helt unikke og får dit helt personlige præg.

Alt i alt, kan vi i fællesskab udrette mirakler for dig eller din virksomhed, hvis du har tillid til os og vores evner til at forene idéer til færdige resultater.